• Faldende inflation i eurozonen styrker forbrugeres købekraft

    Источник: BDK Finans / 30 авг 2024 05:30:44   America/Chicago

    Inflationen i eurozonen var på 2,2 procent i august mod 2,6 procent i juli. Det viser en foreløbig opgørelse fra statistikkontoret Eurostat fredag. Det betyder ifølge Bjørn Tangaa Sillemann, der er chefanalytiker hos Danske Bank, at den har ramt det laveste niveau i tre år. - Den lavere inflation medvirker til, at de europæiske forbrugere gradvist genvinder den tabte købekraft, for lønvæksten er væsentlig højere, skriver han i en kommentar. Eurozonen tæller de lande, der har euroen som valuta. Inflationen mangler lidt endnu for at nå Den Europæiske Centralbanks (ECB) målsætning om to procent. - Lige nu tyder det på, at inflationen er på vej mod målsætningen, og vækstmomentum er aftaget. - Derfor er der også fint plads til lidt lavere renter, og den næste rentenedsættelse kommer formentlig på mødet om to uger, skriver chefanalytikeren. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/business/faldende-inflation-i-eurozonen-styrker-forbrugeres-koebekraft
Опубликовать